Foto: Nynne Schrøder, Unsplash
Foto: Nynne Schrøder, Unsplash

Undersøgelse: Har du større chance i fodboldlivet, hvis du er født først på året?

Hvornår er årets Superliga-spillere født på året? Og kan det være afgørende for, om du bliver en succes i den professionelle verden? Spond har set nærmere på tallene i landets bedste række.

I de yngre år kan der være stor forskel på det mentale og ydre om du er født i januar eller december måned. Og faktisk kan de samme tendenser spores helt op i det professionelle system, hvor spillere født tidligt på året er at finde på banen i noget højere grad end dem født sent på kalenderåret.


Statistikbanken danskfodbold.com fremlagde for nylig en række tal og grafer, der på fornemmeste vis illustrerer dette. Tallene viser, at Superligaens nuværende spillere, fra samtlige 14 klubber altså, udgøres af 34,2 procent født i enten januar, februar eller marts. Altså lidt over en tredjedel af det samlede antal spillere.


22,6 procent er født i andet kvartal (april, maj, juni), mens 24,6 procent er kommet til verden i tredje kvartal (juli, august, september). 


Tallene viser ydermere, at spillere født i fjerde og sidste kvartal udgør den mindste procentdel af det samlede antal spilleminutter - 18,6 procent.


Superliga-profiler som Dame N'Doye, Kamil Wilczek, Kian Hansen og Hany Mukhtar er alle født i kalenderårets første måneder.


Du kan følge danskfodbold.com på Twitter HER, hvor de dagligt smider tal og tendenser fra dansk fodbold op.

Tilbage
Andet indhold