Sådan hjælper du dine spillere med at håndtere deres fejl

Alle fodboldspillere laver af og til fejl, og som barn kan det være svært ikke at tænke for meget over sine fejl. Få råd til, hvordan du som træner kan hjælpe dine spillere til at håndtere fejl på den bedste måde.

Selv verdens bedste fodboldspillere laver sommetider fejl. Om det er et brændt straffespark, en dårlig aflevering eller et selvmål, så ved de, hvordan de kommer videre.


Flere især ungdomsspillere har tendens til at blive irriteret og vrede, hvis tingene ikke går efter deres hoved, hvilket potentielt kan have en negativ indflydelse på deres spil. Det er derfor vigtigt, at træneren går ind og sørger for, at spillerne ikke føler de har skuffet dem selv eller deres holdkammerater, så de kan forblive selvsikre, når de går på banen.


Trænere må også erkende, at fejl er med til at gøre spillerne klogere. Spillerne lærer af deres fejl og kan på den måde få en bedre forståelse af, hvad der er det rigtige at gøre, når de kommer ud i en lignende situation næste gang.


Så lad os tage et kig på, hvad man som træner kan gøre:


Bevar roen

Der er stor forskel på, hvordan en træner kan vælge at reagere på, når en spiller kommer til at lave en fejl. Spillerne vil ofte blive påvirket af deres træners reaktion, så derfor handler det om for træneren at bevare roen, selv når favorit angrebsspilleren sparker 10 meter over mål. Hvis spillerne gør deres bedste, kan deres træner ikke forlange mere. Et råd eller tip til en anden måde at løse spilsituationen på kan være langt bedre end skældud og kritik.


Hav realistiske forventninger

Som træner kan man også hjælpe med at sætte realistiske mål for sine spillere. I stedet for at lave en forventning til angriberen, der hedder ’scor ét mål’, så kan det være ’skyd på mål tre gange’. Spillere der føler sig meget pressede, har større tendens til at lave fejl. Det er derfor vigtigt, at man som træner sørger for, at spillerne ved, hvad der forventes af dem på banen.


Sammenlign fejl med professionelle fodboldspilleres

Som nævnt tidligere laver selv de bedste fodboldspillere i verden også fejl, og det betyder at der højt sandsynligt vil være eksempler, som man som træner kan drage paralleller til. Vis eventuelt klip af fejl begået af spillere i verdensklasse, som både kan være lærerigt, sjovt og tage fokus væk fra enkelte spillere


Sagens kerne

Selvom det er nemmere sagt end gjort at bevare roen, når spillere laver fejl, er det afgørende for spillernes udvikling. At kunne håndtere sine fejl og komme videre er ikke kun relevant i fodboldkampe, men også i livet generelt. Det er derfor vigtigt, at spillere er i stand til håndtere deres fejl på den bedst tænkelige måde.

Tilbage
Andet indhold