Foto: Jeffrey F Lin, Unsplash
Foto: Jeffrey F Lin, Unsplash

Forældre SKAL være frivillige, hvis deres børn spiller i denne klub!

Ry Fodbold kom i overskrifterne for nylig, da klubben meldte ud, at forældre skal give et nap med, hvis deres børn skal være en del af fællesskabet.

Man kan hjælpe til på mange måder, hvis du spørger ledelsen i Ry Fodbold. Og faktisk er det med at hjælpe til gået hen og blevet et regulært krav i den lille østjyske by.


Alle 700 medlemmer skal være villige til at give en hånd med, når behøvet er der - og det kan være alt fra hjælp ved dommerbordet, grille pølser til afslutningsfesten eller reparere nettene i det ene mål.


- Alle vil blive bedt om at tilmelde sig en arbejdsopgave, som de har lyst til at hjælpe os med. Det kunne være at være med til at bære målene ud på banerne, at sælge kaffe fra en kaffevogn eller bemande et dommerbord ved vores store indendørsturnering, forklarer klubbens bestyrelsesmedlem, Casper Dalhoff.


Tankegangen er sat i søen for at udvikle fodboldklubben og gøre den mere attraktiv for eventuelt nye medlemmer i nærområdet. Ry Fodbold vil skille sig ud fra mængden og være et sted og en klub, hvor det er behageligt at færdes.


- For os handler det om at gentænke det foreningsdanmark, der bygger på frivillighed. Vi vil gerne give det videre til vores børn: at det her ikke er noget, man bare betaler sig fra. Det er noget, man deltager i. Ikke bare som spiller, men i særdeleshed også som forældre, siger Casper Dalhoff ydermere til DR.


Hvad mener du? Bør vi være nervøse for frivilligheden, som vi er SÅ kendt for i hele verdenen, på den lange bane? Og er dette initiativ det rette eller kunne det gøres på anden vis?

Tilbage
Andet indhold